|
|  |


Hvad betyder miljømærkerne Blomsten og Svanen 1. Blomsten og Svanen er din garanti, når det gælder kemikalier og sundhed. Der stilles skrappe krav til "det der er i". Homonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer er helt forbudt i cremer, deodoranter og shampoo. Og produkter til babyer og små børn skal også være helt fri for parfume.
2. Når du køber varer med miljømærker, er du med til at beskytte de danske vandløb, søer og skove. For eksempel må miljømærkede vaskemidler og rengøringsmidler kun indeholde kemikalier der let kan nedbrydes i vandmiljøet.
3. Virksomheder, som fremstiller miljømærkede varer, skal også spare på energiforbruget i produktionen. Dermed reduceres CO2-forureningen. Og produkterne skal designes, så de lever op til skrappe energi- og kemikaliekrav. Derfor skal de være lette at skille ad, så dele af produktet kan genanvendes. Og lette at skille sig af med, så der er mindre risiko for de mennesker der skal håndtere vores affald.
4. Blomsten er EU's miljømærke, og Svanen er Nordisk Ministerråds miljømærke. Det er lige meget, hvilket mærke du vælger, for de har det samme formål og er lige gode.
5. Miljømærkede varer skal være mindst lige så gode som - eller bedre end - tilsvarende varer uden mærkerne. Vaskepulver skal selvfølgelig vaske ordentligt rent og rengøringsmidlerne vaske ordentligt rent. Kan producenten ikke bevise, at kvalitet og effektivitet er i orden, kan en vare slet ikke få Blomsten eller Svanen.
6. Miljømærkningen er frivillig for producenterne.
7. Rengøringsmidlerne står ikke fremme i vores lille fysiske butik Østergade 12, men spørg i butikken eller find dem her på www.fjordbutikken.dk hvor de økologiske er præsenteret eller på www.DEXUS.dk hvor vi har samlet alle vores rengøringsmidler både de svanemærkede og økologiske.
Gode råd om at vaske hænder. 1. Start med at tage dine smykker og ur af, da der under dem gemmer sig masser af mikroorganismer.
2. Skyl hænderne i lunkent vand inden du kommer sæbe på hænderne. Koldt eller lunkent vand er mere nænsom end varmt vand.
3. Valg mellem Flydende- eller Faste håndsæber. a. Flydende håndsæber. Mange flydende sæber indeholder både farve, parfume og de hormonforstyrrende stoffer kaldet parabener. Det kan være svært, at finde virkelig gode flydende håndsæber, men der findes produkter med Svanemærket. En af fordelene ved at anvende den flydende håndsæbe er, at den opbevares i en dispenser, som altid er ren og fri for bakterier. b. Faste håndsæber. Udvalget af faste håndsæber er stort og de fås i mange kunstige farver og med alverdens kemiske dufte. Vær god mod dig selv og vælg en naturlig parfumeret sæbe som ikke indeholder farve, parfume og parabener. Nogle "naturlige" sæber er imidlertid ikke bedre end almindelige sæber, så er du allergisk skal du være ekstra opmærksom, når du vælger en håndsæbe. Du skal også sikre dig, at den skål du bruger til håndsæben er drænet, så vandet kan løbe fra sæben ellers er der skabt grobund for bakterier.
4. Efter vask med fast eller flydende sæbe skal hænderne skyldes grundigt for at fjerne eventuelle sæberester som kan give hudproblemer.
5. Tør hænder godt og grundigt efter vask, da mikroorganismer ikke trives i den tørre rene hud.
6. Smør efter behov dine hænder med en håndcreme som forebygger tør hud og revner.
Gode råd om parfume. Har du en favorit parfume eller Eau de Toilette, så gør du dig selv en tjeneste og lad være med at bruge den dagligt. Næsen er både et fintfølende organ, men er samtidig lidt doven. Bruger du den samme parfume dagligt vil næsen efterhånden ikke kunne fornemme de særlige kendetegn, der er ved netop din favorit parfume.
Brug ikke en eller to men flere parfumer, så anskaf dig stille og roligt flere forskellige. En fin dame bruger 7 forskellige parfumer, hun har en fin næse og kan skelne mange dufte fra hinanden, og hun ved hvilken parfume som passer til enhver lejlighed.
Har du en følsom hud eller er allergisk, så bed om en parfumeprøve det sted hvor du køber parfumer og Eau de Toilette. Start med at prøve parfumen på armen og se om der kommer en allergisk reaktion.
Fjordbutikkens udvalg af parfumer / Eau de Toilette er begrænset men tilgengæld af høj kvalitet.
Gode råd om tøjvask 1. Vaskemidler fås som både flydende og faste herunder kompakte og disse kaldes under et vaskepulver. Informationscenteret for Miljø og Sundhed anbefaler brugen af kompakt vaskepulver frem for flydende og at man vælger produkter som enten er mærket med det nordiske miljømærke Svanen eller det europæiske miljømærke Blomsten.
2. Du skal vælge vaskepulver i pulver eller flydende som ikke indeholder parfume, farvestoffer og optisk hvidt.
3. Brug den mængde vaskepulver, som er nødvendig og ikke mere end det. Læs brugsanvisningen og doser efter vandets hårdhed.
4. Fyld vaskemaskinen helt op og spar dermed på energien, tøjet bliver ikke mere rent i en halvtom maskine. 5. Vask ved så lave temperaturer som muligt, men under visse omstændigheder er det vigtigt at holde en vasketemperatur på minimum 60 grader. Vask sengetøj ved 60 grader hvis du er allergisk overfor støvmider, det gælder også hvis du har småbørn, hvis der er sygdom i familien eller vaskemaskinen lugter grimt.
6. Brug ikke skyllemiddel, hvis du ønsker tøjet skal dufte friskt og du samtidig tørretumbler dit tøj for "duften" eller det meste af den fordamper i varmen.
7. Brug ikke skyllemiddel til karklude, håndklæder og undertøj, da skyllemidler nedsætter sugeevnen.
8. Brug ikke skyllemiddel til microfiberklude, da det nedsætter mikrofibrenes specielle effekt.
9. Brug ikke skyllemiddel for at få tøjet til at dufte frisk, brug i stedet strygevand.
10. Vær opmærksom på at de fleste skyllemidler indeholder parfumer, og at parfume kan fremkalde allergi.
11. Skyllemidler kan med fordel anvendes ved vask af forskellige syntetiske tekstiler, som kan give statisk elektricitet. Et husråd om at bruge eddike som skyllemiddel har ingen effekt på statisk elektricitet.
Du kan finde udvalgte vaskemidler her eller se vores komplette sortiment på vores andet webshop www.DEXUS.dk eller klikke på dette link http://www.dexus.dk/group.asp?group=15.
Gode råd om Saltscrub Saltscrub er en blanding af havsalt og olie. Olien er en blanding mellem forskellige typer, hvoraf nogle er neutrale andre velduftende f.eks. mandelolie og kokusolie. Enkelte salt skrub er helt uden duftende tilsætninger. Saltscrub er ikke en sæbe men et hud rensnings produkt.
1. Start med at vaske kroppen med sæbe som efterfølgende skylles af.
2. Når du åbner for saltscrubben ligger olien i et tykt lag øverst. Rør godt rundt med en ske så olie og salt blandes godt sammen.
3. Tag med skeen, hvad der svarer til en spiseskefuld. Da saltscrub ikke er tilsat konserveringsmidler, må du ikke bruge fingrene til at tage saltscrubben op af glasset.
4. Gnid saltscrub på skuldre, arme, mave, ryg og ben på den stadig våde hud. Gnid eller masser saltscrub godt ind i huden uden at trykke for hårdt. Undgå at bruge salt skrub på følsom hud, herunder i ansigtet og hvor du måtte have sår og rifter.
5. Saltscrub fjerner de døde hudceller i det øverste hudlag og efterlader huden fugtig og fuldstændig glat. Saltscrub er en mild, behagelig men et effektivt hudrensningprodukt.
6. Huden har med saltscrub fået tilført så meget fugtighed, at det ikke er nødvendigt at tilføre huden creme eller lotion.
7. Når salten er opløst skylles de sidste saltrester og olien af og tør huden.
Fjordbutikken har et meget stort udvalg af saltscrub produkter fra flere forskellige producenter.
Gode råd om ansigtsskrub Det kan være fristende at anvende saltscrub til ansigtet, for når huden på kroppen bliver blød og lækker, hvorfor så bruge saltscrub i ansigtet, men salt skrub bør ikke anvendes i ansigtet og andre steder på kroppen med tynd hud. Saltets skarpe kanter sliber de døde hudceller af kroppen og den tynde hud i ansigtet kan let blive skadet.
1. Til dybderensning anvendes enten Rensemælk, Tonic, Lermaske eller en mild Ansigtsskrub.
2. En dybderensning hvor alle urenheder og fedtstoffer fjernes fra huden skal følges op gerne med to typer creme, en som trænger dybt ind og en overfladecreme.
3. Vil du vide mere om forskellige produkter til dybderensning af ansigtet vil vi anbefale at du klikker ind på produkterne fra Beauté Pacifique, hvor der står en grundig beskrivelse af hvert enkelt produkt.
|
|