Ansigtscreme plejer og beskytter huden.

Der findes 100 vis af ansigtscreme på markedet, fra et utal af producenter, men uden at gøre os til dommer over, hvad der er bedst, så har vi valgt udelukkende at sælge ansigtscreme som er udviklet og produceret i Danmark. 

 

Inden vi starter med ansigtscremen

Inden du kan læse mere om ansigtscreme, så husk dette simple gode råd, det går forud for alt andet. Vask altid ansigtet rent for almindeligt hudfedt og snavs fra natten som sidder i huden. Vask er vigtigt så når ansigtscremen påføres, så lægger den sig som et lag oven på huden, det betyder, at ikke afrenset hudfedt og snavset blive indkapslet.

En ansigtscreme er en overfladecreme, der ikke trænger ind i huden på samme måde som en natcreme. En natcreme har typisk aktive indholdsstoffer, som trænger dybt ind i huden for at arbejde i de nedre lag, derfor har en natcreme ingen beskyttende effekt, som en ansigtscreme.

Hvad er en dagcreme?

Kort og godt er en ansigtscreme og en dagcreme to identiske produkter, en creme som bruges om dagen, et hudplejeprodukt, der anvendes for at holde huden hydreret og sund. Huden i ansigtet er meget følsom og det kræver en særlig for at den forbliver ren, sund og frisk. Af denne grund er der fremstillet produkter specifikt til dit ansigt.

I løbet af dagen har din hud brug for beskyttelse mod solen, skidt og forurening. Det er her en fordel at undgå tunge hudplejeprodukter om morgenen og i stedet fokusere på lette dagcremer som indeholder solfaktor.

Selv om dagcreme og ansigtscreme anvendes i flæng, så er der nok ikke mange som bevæger sig ud i en definition, men vi prøver. En ansigtscreme er således en fælles betegnelse for cremer til ansigtet og dermed en let dagcreme, en ansigtscreme med solfaktor, en rynkecreme og mange andre typer cremer.

Hvorfor bruges ansigtscreme?

En ansigtscreme i form af en almindelig dagcreme anvendes for at beskytte din hud. Dit ansigt udsættes konstant for forskellige udefrakommende påvirkninger og den oplever forurening, toksiner og UV-bestråling. Huden udsættes endvidere for kulde, varme, fugt og klimatiseret tør luft fra udluftningsanlæg i hjemme, i bilen, i toget og på arbejdet.

Huden har en åben struktur og ansigtscremen lægger et beskyttende lag ovenpå huden og i hudens mange bittesmå revner og sprækker. En almindelig ansigtscreme trænger ikke ned i hudens dybere lag. Ansigtscremens beskyttende lag forhindre, at uønskede stoffer trænger ind og skader huden med alle mulige former for og smudsige stoffer.

Ansigtscremen har også en anden effekt. Det siges, at en ansigtscreme tilfører fugt til huden, men det er faktisk en sandhed med modifikationer. Er tørt ansigt føles blødt og hydreret efter påføring af ansigtscreme, men som tidligere nævnt, så trænger cremen ikke dybt ind i huden. Men når ansigtscremen ligger i overfladen, så forhindre den af naturlig fugt fra hudens overflade fordamper og dermed føles huden også mere hydreret.

Ansigtscreme med solfaktor

Skal du med bussen, toget eller går du tur med hunden, så påvirkes huden af solens UV-stråling, som kan skade huden. Vi taler således ikke som solbadning, men om den påvirkning som solen giver os, selv om vi måske kun udsættes for UV-stråling i 30-60 minutter. Havde vi sat os på en bænk havde vi måske overvejet en solcreme, men ikke for en times tid i solen på vej til og fra arbejde, i forbindelse med lidt arbejde i haven eller før vi går en tur med hunden. UV-stråler påvirker hudens ældningsproces i negativ retning.

Der er ingen tidspunkter på året hvor UV-stråler ikke påvirker din hud, men vejen herfra til at bruge solcreme for at tage på arbejde ligger fjernt for de fleste. En solcreme er også ofte fedtet eller glinsende og passer slet ikke sammen med brug af make-up produkter. En ansigtscreme adskiller sig dog fra alle andre og her taler vi om Beaute Pacifique. En ansigtscreme fra Beaute Pacifique indeholder, uanset om det er af all-skin eller dry-skin, UV-beskyttende stoffer, men det har aldrig stået på emballagen. I forbindelse med lanceringen af nye produkter og ny emballage, er der lavet flere produktvarianter, så nu er det muligt at få en ansigtscreme med helt almindelige egenskaber foruden en SPF solfaktor. Læs mere om solcreme her.

Ansigtscreme uden parfume

Mange vil nok sige, at de foretrækker en ansigtscreme uden parfume, men fakta er at alt duft reelt set er parfume i kemisk forstand. Sagt på en anden måde, så er alle duftstoffer som vi omgiver os med parfumer. Står du med en ansigtscreme som indeholder bakteriehæmmende økologisk og naturlig salvie, så er duften fra salvie en parfume.

Du kan således ikke tilsætte salvie, lavendel, morgenfrue, rosenblade eller andet uden, at ansigtscremen ifølge definitionen indeholder parfume. Problemet er imidlertid, at mange af de naturlige æteriske økologiske olier som tilsættes ansigtscreme og de placeres i samme kategori som kunstigt fremstillet parfume.

Rene friskpukkede lavendelblade opløst i olie og en blanding af 100-vis af kunstigt fremstillede dufte kategoriseres ens, som parfume. Parfume allergi viser sig når duftstoffet kommer i kontakt med huden og skaber en allergisk reaktion. Det er imidlertid vanskeligt at finde det eller de særlige stoffer som skaber den allergiske reaktion. Man kan ikke sige, at kunstigt fremstillet dufte skaber allergisk reaktion og at naturlige dufte ikke gør det. For nogle vil et lavendelbed i en park eller i en have skabe en kraftig reaktion, men samme person kan bruge en kompleks parfume med mange indholdsstoffer.

Vi kan ikke garantere om en ansigtscreme med en duft vil skabe en allergisk reaktion eller ej. Vi kan ikke med sikkerhed sige, at alt fra Badeanstalten, Meraki eller Munkholm er sikkert, det afhænger af dig og din huds følsomhed. Det vi kan sige er, at vi har solgt 1000-vis af ansigtscremer og har aldrig fået en tilbagemelding om allergisk reaktion, men måske kommer der en e-mail i morgen, hvem ved.

Har jeg parfumeallergi?

Hører du til gruppen med parfumeallergi, og er i tvivl om hvilke produkter du kan anvende, så kan du prøve nogle af de nyeste Beaute Pacifique ansigtscremer og andet, som nu ikke længere indeholder stoffer som karakteriseres som parfume. På emballagen er der i bunden en farvemarkering med teksten No Perfume.

Ansigtscreme med aktive ingredienser

En aktiv creme trænger i modsætning til en ansigtscreme ned i huden og virker i underhuden. Der findes dog enkelte cremer, som både er aktive i underhuden og fungerer som beskyttende dagcreme. Beaute Pacifique har udviklet Creme Paradoxe Anti-Age Day Creme, som netop en en kombinerende type. Cremen kan både anvendes som dagcreme og natcreme. Læs mere om A-vitamin creme og se produkterne.