Body Oil fra Badeanstalten
Badeanstaltens kropsolie med mandel og appelsin er til nærende pleje af alle hudtyper. Kropsolien er tilført udtræk af beroligende kamille og fugtbevarende mandelolie. Mandelolie er meget mild og er derfor særlig god for sensitiv og sart hud. Den har en blødgørende og smidiggørende effekt på huden, hvilket gør olien til det oplagte valg efter et dejligt bad. Kropsolien absorberes hurtigt og efterlader huden blød og glat med en varm og frisk duft af æterisk appelsinolie, der stimulerer sanserne.
Badeanstaltens kropsolie er fremstillet af 100% naturlige råvarer i form af planteolier, planteudtræk og æteriske olier.
Anvendelse: Massér kropsolien ud på tør eller fugtig hud, der er blevet frotteret let.
Indhold: 100 ml.
Om Badeanstalten
Badeanstaltens produkter er ren hudpleje fremstillet af ingredienser af naturlig oprindelse. I Badeanstaltens produkter bruges bl.a. vegetabilske olier, æteriske olier, nøddesmør og planteekstrakter. Alle ingredienser er af den højeste kvalitet, så du får det bedst tænkelige produkt.
Badeanstaltens lækre produkter
Hos Badeanstalten er man drevet af lysten til at skabe ærlige og lækre produkter, som stimulerer sanserne og er skønne at bruge. Et andet kendetegn for Badeanstalten er, at man ikke lover at produkterne kan mere end det faktisk kan, ærlig er tungtvejende og en selvfølgelighed. Badeanstalten fastholder mange gamle og traditionelle måder at producere produkterne på, det betyder bl.a. at sæber, bodyscrub, creme og olie laves ved håndkraft i Nørresundby hvor firmaet holder til.
Nærvær og nydelse
Mange har en travl hverdag og vores opmærksomhed er krævet hele tiden. Nogle gange trænger vi bare til en stund for os selv uden bippen og blinken. Luk døren til badeværelset, gå under bruseren, tag et fodbad eller lad dig synke ned i badekarret. Tag en stund med wellness og velvære med de dejlige produkter fra Badeanstalten.
Badeanstalten og affaldssortering
Alt emballage fra Badeanstalten kan sorteres uden at noget behøver at ende i restaffald. Det anbefales, at låg skrues af flasker, krukker og tuber inden delene smides i container for plastik. Flere af vores affaldsstationer kan i dag sortere plastik i flere forskellige typer. Et hårdt låg, en blød tube og en klar krukke er fremstillet af forskellige typer plastik, så vi skruer delene fra hinanden, så kan affaldsanlæggene udnytte vores plastik mere optimalt, hvilket i den sidste ende mindsker vores miljøaftryk.