Bodylotion tilfører og bevarer fugt.
Herunder finder du tre forskellige typer hudpleje produkter som på forskelligvis tilfører fugt til huden, men samtidig beskytter den mod smuds, snavs og ikke mindst mod kroppens egen fordampning og forhindrer den i at blive tør. Bodylotion, Body Oil og Body Butter er forskellige og alligevel meget ens. Læs mere om produkttyperne nederst på siden.
Bodylotion, Body Oil og Body Butter.
Huden ånder og fugt afgives til omgivelserne, det kan være i form af sved men også som almindelig fugtighed, som typisk opstår når vi færdes i tørre omgivelser. Vi opholder os ofte i rum, hvor varmen kommer fra et indblæsningssystem og denne type systemer blæser en relativ tør luft ind i rummet. Vores krop reagerer på tør luft men det er en kamp som kroppen ikke er designet til at kunne håndtere, derfor bliver vores hud tør, vi kan få kløe og anden ubehag.
Formålet med Bodylotion, Body Oil og Body Butter er, dels at beskytte huden mod smuds og snavs, dels ved at tilføre huden fugt gennem en creme lignende produkt, men samtidig så beskytte alle produkterne mod egen fordampning.
Hvad er en Bodylotion?
En Bodylotion er grundlæggende en creme, lidt tyndere end en ansigtscreme eller håndcreme men konsistensen gør, at en bodylotion er lettere at fordele på kroppen. En bodylotion danner en barriere mellem huden og den omgivende luft for derved at ud yde sin funktion som er at beskytte huden mod fordampning. Ved at tilføre en cremet fugtighed oprettes balancen og huden forbliver smidig, glat og hydreret.
Nogle producenter har bodylotion til almindelig- og tør hud, men det kan for hver af os være lidt tvetydigt. Unge mennesker har som udgangspunkt almindelig hud gående mod let fedtet, voksne har i højere grad har tørre hudtyper. Men som sagt, så er dette ikke hele sandheden for i vintermånederne hvor luftfugtigheden er lav, så vil de fleste faktisk have tør hud, mens luftfugtigheden i sommerhalvåret er højere. Arbejdsmiljø og indeklima kan på samme måde have indflydelse på din hud og dit valg af bodylotion.
Hvad er en Body Oil?
En Body Oil virker i princippet på samme måde som en bodylotion, den tilfører fugtighed til kroppen og samtidig beskytter huden mod fordampning og holder den hydreret. En Body Oil er en fedtrig olie ofte en blanding af flere vegetabilske olier f.eks. mandelolie, arganolie, jojoba og andre olier, resultatet man sigter efter er blandt meget andet, at opnå det man kalder en tør olie, som ikke fedter og hurtigt trænger ind i huden.
I modsætning til en bodylotion vil en olie altid give huden lidt glød og glans.
Det danske firma Beaute Pacifique har i forbindelse med udviklingen af deres Bodylotion og Body Oil suppleret deres ingredienser, så produkterne foruden at have de sammenlignelige egenskaber ligeledes indeholder anti-age ingredienser. Ingredienserne som Resveratrol og Procyanidin er effektive som anti-age og udsætter og mindsker hudens ældningsproces. Klik på link til A-vitamin og læs mere om anti-age generelt og produkter til ansigtet.
Hvad er en Body Butter?
En Body Butter er grundliggende en fed bodylotion hvis konsistens er smøragtig og den fordeles bedst ved at komme lidt Body Butter i hånden, så den får hudens temperatur og bliver den let at fordele på huden. En Body Butter tilfører meget fugt til huden og oplever du at have tørre albuer, knæ, knoer, skinneben eller andet, så vil du få bedre hjælp til at løse problemet.
En Body Butter er på linje med en salve og flere af de fede Body Butter kan også bruges til læber. Men har du tørre læber, så anbefales alligevel en læbesalve, så du kan dosere efter behov og om nødvendigt flere gange om dagen. Her er link til læbepomade og salve.