Egon egern, Pick-me-up serien
Denne serie fra danske FableWood består af flere end 10 forskellige små og store træfigurer i den serie som kaldes for Pick-me-up. De store dyr i serie er 2-delte, hvilket vil sige at de står på en underdel, det gør de små ikke.
De store Pick-me-up dyr som Egon står på en lille træfod, derfor kan figuren drejes eller tippes i lige præcis den retning du synes. Og se nu bare detaljerne med de små tænder.
Egon egern elsker nødder og varme knus. Egernet Egon elsker at kravle i træer for at finde de bedste nødder. Du kan se ham med hans pjuskede hale, når han klatrer rundt i de store træer.
Brand: FableWood, Danmark.
Materiale: Vietnamesisk maghony og gummitræ. Et grundlæggende princip er at bruge træet som det er, derfor er det ikke er sorteret efter farver og åretegningerne. Træfigurerne er derfor så naturlige som muligt og derfor er der helt sikkert en vis forskel på Egon som du ser på billedet og den Egon du pakker ud.
Størrelse: 10 x 10 x 10 cm lidt afhængig af hvordan du drejer figuren. Figuren vejer ca. 150 gram.
Træfigurer og naturgenopretning:
FableWood har valgt at donere et beløb for hver eneste træfigur som bliver solgt. Men i stedet for blot at give et en-til-en bidrag gør FableWood noget mere end det. Selv en lille figur som Egon udløser 3 (tre) nye træer, mens de største figurer udløser 6-7 træer. Pengene fra salget går til den organisation som hedder Eden Reforestation Projects som er en nonprofit organisation, der arbejder i udviklingslande for at genopbygge naturlige landskaber ødelagt af skovrydning.
Pengene går til plantning af små skud i potter, pleje under opvækst og udplantning i nye skove. Arbejdet udføres af folk fra de mange lokalsamfund og mange tusind er i dag beskæftiget med at udbedre de skader, som vi har forvoldt naturen. Edens aktiviteter er så omfattende, at flere end 15 millioner træer plantes hver måned.