Toiletrens og WC rens anvendes til jævnlig rengøring og desinefekt af toilettet, mens kalk fjernes med andre midler.
Toiletrens og WC rens anvendes til jævnlig rengøring og desinefekt af toilettet, mens kalk fjernes med andre midler.
En toiletrens bruges flere gange om ugen for at sikre, at din toiletkumme forbliver ren og ikke mindst fri for de mange skadelige bakterier, som trives i og omkring toilettet. En toiletrens sprøjtes op under skyllekanten og væskes fordeles med toiletbørsten, og du kan med fordel lade toiletrensen sidde et par minutter inden du skyller ud. Toiletrens har en lav pH værdi, men til trods for dette er toiletrens ikke specielt velegnet som kalkfjerner.
Når vandet løber fra toilettets cisterne ned langs kanten, så afsættes der hver gang en lille smule kalk og når det stillestående vand fordamper langs vandkanten, så dannes en kant af kalk, som let får en brunlig farve som stammer fra mineraler, okker og andet i vandet. Kalk er ru i overfladen og mange stoffer binder sig gerne til kalken. Du skal altid have for øje, at kalk dannes ved at bygge lag på lag og kalk er hårdt, derfor fjernes kalken ikke bare ved en hurtig afkalkning. Kalk bygges op indefra og ud og skal fjernes udefra og ind, derfor er det nødvendigt at fjerne kalk ved at gentage afkalkningen.
Kalk på toilettets sider kan fjernes med citronsyre som drysses på den fugtige overflade langs kanterne. Den citronsyre som drysser eller løber ned i toiletkummens vand, den løsner let kalken under vandet. Du kan også bruge specielle WC tabs til at smide i toiletkummen, de virker også effektivt mod kalken under vandoverfladen. Du kan også bruge en tyktflydende kalkfjerner som sprøjtes på og fordeles med enten toiletbørsten eller en fugebørste, kalkfjerneren lader du virke et par minutter inden den skylles ud, også her er det nødvendigt at gentage behandlingen.